DRKonsulent@proton.me

Hvad er autisme?

 ASF...? (AutismeSpektrumForstyrrelse)

Autisme er en kompleks, livslang udviklingsforstyrrelse med stor variation i symptomer og funktionsevne. Diagnosen er baseret på kliniske kriterier, og målet med støtte er at forbedre trivsel, selvforståelse og livskvalitet, ikke at "fixe" eller "helbrede" autismen, da den er en central del af personens neurologiske profil - denne forståelse er afgørende. Det man skal være opmærksom er, at tidlig indsats og individuel tilpasning er stærkt forbundet med bedre trivsel og udvikling af funktionsevner over tid. Og denne viden giver ikke bare ro og håb til pårørende, men motivere ofte til at komme igang med at lærer og forstå ASF.

Autisme, også betegnet autismespektrumforstyrrelse i internationale klassifikationssystemer som Verdenssundhedsorganisationens ICD-11, er en medfødt, livslang neurologisk udviklingsforstyrrelse karakteriseret ved vedvarende forskelle i social kommunikation og interaktion, samt mønstre af restriktive, repetitive og stereotype adfærdsmønstre og interesser. Symptomerne påvirker personens funktionsevne i hverdagslivet, og autisme ses som en variation i hjernens udvikling – ikke som en sygdom med kurativ behandling. Mange går desværre rundt og anskuer autisme som en sygdom, mere end atypisk hjerne, selv alle mennesker har den samme grundlægende hjernestruktur, så er forbindelserne og udvikling heraf anderledes - dette kaldes også for neurodivergens.

ASF er et spektrum, hvilket betyder at symptomer og funktionsniveau varierer betydeligt fra person til person. Nogle har omfattende støttebehov i dagligdagen, mens andre fungerer selvstændigt, men stadig oplever sociale, kognitive og sensoriske udfordringer. De centrale karakteristika, som skal være til stede for en formel diagnose ifølge internationale diagnosenormer, inkluderer: vanskeligheder i sociale sammenhænge, kommunikation, socialkodning og tolkning samt interaktion. Derfor er mennesker med ASF ofte udfordret i deres forståelse af sociale regler og opbygning af relationer. Man vil også kunne se rigide og repetitive adfærdsmønstre, faste rutiner, stærke specialinteresser, og typisk sensorisk sensitivitet (f.eks. overfølsomhed for lyd eller berøring, smag og farver mm.). Forskellene skal have været til stede i barndommen, selv hvis de først bliver synlige senere. Nogle mennesker kan opleve at de har symptomdebut senere i livet, fordi de ikke har oplevet miljøer eller vilkår der har udfordret eller stresset dem på en sådan måde at deres ASF kom til syne. Symptomerne skal forringe funktionsevne socialt, fagligt eller i andre vigtige livsområder. før der kan være tale om an diagnose.

Disse kriterier er udviklet og beskrevet i internationale klassifikationssystemer (ICD-11/DSM-5) fordi objektive biologiske markører endnu ikke findes til rutinediagnostik – diagnosen baseres på observation af adfærd og udviklingshistorie. Dog forgår der meget forskning på området. Autismes symptomer er typisk til stede før 12 års alderen, men kan først opdages senere i livet, især hos personer med høj intelligens eller god kompenserende funktion. 

En mere specificeret liste lyder som følgende:
  • social kontakt: Udfordringer med at aflæse sociale signaler, opretholde samtaler eller begynde sociale interaktioner.
  • Sproglige forskelle: Forsinket sprogudvikling, konkret fortolkning af ord, vanskeligheder med implicit kommunikation.
  • Restriktive adfærdsmønstre: Gentagne rutiner, modstand mod ændringer, intense interesser.
  • Sensoriske reaktioner: Over- eller underreaktion på sanseindtryk (lyd, lys, berøring).
  • Særlige kognitive profiler: Noget kan være styrke (hukommelse for detaljer), andet kan være udfordring (skift mellem opgaver). 

Disse træk kan variere betydeligt i styrke og form, og det er derfor vigtigt at se autismesymptomer i kontekst med den enkelte persons samlede funktionsniveau og livssituation. Der findes ingen medicinsk kur for autisme, og medicin har som sådan ikke effekt på kerne-symptomerne. Dog kan medicin anvendes målrettet mod ledsagende problemer som angst, søvnbesvær eller depression, når det er klinisk relevant.

Effektive støttestrategier omfatter: Psykoedukation for personen og pårørende – altså forståelse af autismen og hverdagsstrategier. Specialpædagogiske tiltag i daginstitution, skole og ungdomsuddannelser og social færdighedstræning og struktureret opgaveløsning er anset som bærende meget vigtigt. Der er også planlægning af rutiner og forudsigelig hverdag for at reducere stress. Afslutningsvis skal vi også prioritere miljøtilpasning – både i hjemmet, institutioner og arbejdspladser.


Hvordan stilles diagnosen?

Når forældre mistænker autisme hos deres barn, eller voksne hos sig selv, så prioritere jeg en grundig forklaring og rådgivning. Her kan man slappe af ved den viden, at diagnoseprocessen i Danmark sker typisk gennem børne- og ungdomspsykiatrien for børn, eller via praktiserende læge med henvisning til voksenpsykiatrien for voksne. Dog ønsker mange støtte til denne kontakt, da overskuddet eller modet kan mangle. Nogle gange påbegynder jeg et samarbejde, hvor de første 1-3 sessioner er støtte til denne proces, derefter pausere vi samarbejde i uger eller måneder - indtil diagnosen er bekræftet - hvorefter vi genoptager samarbejder vedr. strategier for skole, uddannelse, arbejde -og familieliv. Det kan være overvældende og udmattende at skulle forholde til kontakt og kommunikation med psykologer, læger og andre fagfolk og der er, under ingen omstændigheder, grund til at føle skam, skyldfølelse eller svaghed, hverken for sig selv eller sine børns vegne.

Proces for udredningen omfatter, at man kigger på personens udviklingshistorie, altså en systematisk gennemgang af barndommen og ungdommen med interviews, hvor forældre eller nære relationer ofte er med. Derudover er observationer også vigtige, for kliniske observationer af interaktion med andre - og kommunikation og adfærd gennem livet - og hverdagen afsløre meget. De psykologiske vurderinger er selvfølgelig fra standardiserede skalaer, og tværfaglig vurdering som involverer psykiater, psykolog, talepædagog og andre socialfaglige professionelle bruges. Det er vigtigt at huske, at det er ikke et enkelt "biologisk testresultat", der afgør diagnosen, men et samlet klinisk billede og vurdering af funktionsevne. Derfor skal diagnosticeringen foretages, grundigt, af autoriserede professionelle - og efterfølgende anbefales det stærkt at samarbejde med erfarne inden for området, mht. mestringsstrategier.

Komorbiditet og sekundære udfordringer

Personer med autisme har øget risiko for andre psykiatriske tilstande, som kan opstå uafhængigt af autismen eller som følge af de sociale udfordringer. Igennem min karrier har jeg observeret hvor stor en forskel det komorbiditeter kan have på menneskers liv. Dette omfatter bl.a. angst, social angst, depression, OCD (tvangstanker/-handlinger), stress, udmattelse og overbelastning.

Disse følgetilstande kan forværre livskvalitet og funktionsevne, og bør vurderes og behandles sideløbende med støtte til autismens kerneområder. Hvis man som barn i skolen, ung studerende eller voksen på arbejdspladsen er udfordret grundet ASF, kan man ofte opleve eksklusion, mobning, ensomhed, mental og sanselig overbelastning fra opgaver og ansvar samt stor frustration over ikke at kunne forstå hvorfor.

For at vide mere om mål og erfaringer henviser jeg til at læse mere om mig. Her kan du blive klogere på kvalifikationer, og du er altid velkommen til at stille spørgsmål via kontakt og booking. Husk at læse det med småt - gennemsigtighed er en prioritet.

Ansvarsfraskrivelse: Ingen ydelser fra denne side, eller dets udbydere af services, foregiver at kunne garantere 100% helbredelse eller lign. Udbyderen er ikke statsautoriseret psykolog, og behandler ikke komplekse psykopatologiske lidelser og/eller sygdomme der kræver særligt medicinsk behandling eller autoriseret psykologhjælp. Hvis der er tale om alvorlig og gennemgribende, invaliderende, hjerneskade eller fysisk og psykisk udviklingsskade -eller forstyrrelse, henvises der til autoriserede specialister på området.