Perspektiver i praksis
Nogle gange skal man tage en skridt tilbage fra lærredet, før man kan se hele billedet
Vi ser det som en proces - og lægger en plan

Ansvarsfordeling er ligeledes afgørende. En procesplan tydeliggør, hvem der gør hvad – og hvornår. Når roller og forventninger er klart defineret, minimeres misforståelser og dobbeltarbejde. Samtidig skabes et fælles fundament for samarbejde, hvor alle involverede har indsigt i helheden og deres egen betydning i den.
En god procesplan er dynamisk. Den er ikke et statisk dokument, men et styringsværktøj, der løbende justeres i takt med ny viden og ændrede forudsætninger. Regelmæssige statuspunkter sikrer, at fremdriften vurderes, at eventuelle afvigelser håndteres konstruktivt, og at planen fortsat er relevant.
Kort sagt handler procesplanlægning om at omsætte ambitioner til handling gennem struktur, klarhed og systematik. Det skaber tryghed i forløbet, gennemsigtighed i beslutninger og en tydelig retning mod det ønskede resultat. For dig som klient betyder det et professionelt, gennemtænkt samarbejde, hvor vi arbejder målrettet og effektivt – trin for trin.
At planlægge en proces betyder at skabe et struktureret, gennemtænkt og realistisk forløb fra nuværende situation til ønsket mål. En procesplan er ikke blot en tidslinje med milepæle; det er et strategisk arbejdsredskab, der tydeliggør retning, rækkefølge, ansvar, beslutningspunkter og kriterier for fremdrift. Den fungerer som et navigationsværktøj, der reducerer usikkerhed og øger sandsynligheden for et vellykket resultat.
En procesplan begynder med en præcis afklaring af målet. Hvad skal opnås – og hvordan ser succes konkret ud? Jo mere tydeligt målet er defineret, desto lettere er det at identificere de nødvendige deltrin. Herefter opdeles processen i faser, som hver har et klart formål. Hver fase beskriver aktiviteter, forventede leverancer, tidsramme og eventuelle afhængigheder til andre opgaver. Denne opdeling skaber overblik og gør komplekse forløb håndterbare.
Et centralt element i procesplanlægning er prioritering. Ikke alle opgaver har samme betydning eller hastegradsniveau. En kvalificeret procesplan tager højde for, hvad der skal ske først, hvad der kan ske parallelt, og hvor der kan opstå flaskehalse. Det indebærer også at identificere risici og indbygge realistiske buffere, så uforudsete hændelser ikke bringer hele forløbet i ubalance.

"Samarbejde kræver tillid og forståelse"
Tillidstrekanten og relations-arbejde
Tillid er fundamentet for alt relationsarbejde, men begrebet er ofte præget af subjektive mavefornemmelser. For, hvad er tillid egentligt? At kunne arbejde professionelt med relationer kræves et sprog der ikke er for diffust eller usikker – ellers er vi i tvivl om hvad vi kan gøre for og med hinanden og hvad tillid egentlig består af, og hvorfor den indimellem bryder sammen. Her lader jeg mig inspirere af "Tillidstrekanten" (The Trust Triangle) - en stringent metodisk ramme til at diagnosticere og genoprette den relationelle kontakt. For, lad os sig det som det er, hvis vi ikke stoler på hinanden, så kan vi ikke slappe og dele med hinanden og så er der ingen psykologisk tryghed.
Tillidstrekanten påstår, at tillid hviler på tre ligeværdige fundamenter: Autenticitet, Logik og Empati. Modellen kan siges at fungerer som et diagnostisk redskab. Altså, hvis tilliden til en person svigter, skyldes det næsten altid en svækkelse – en såkaldt "vaklen" (wobble) – i én af disse tre dimensioner. Ved at identificere, hvilken side af trekanten der er svagest, kan den professionelle målrette sin adfærd for at genopbygge troværdigheden (Frei & Morriss, 2020).
For at opbygge en robust relation skal den professionelle mestre balancen mellem de tre sider:
- Empati (Troen på dine intentioner): Modtageren skal opleve, at du agerer med deres bedste for øje. I specialpædagogikken er dette afgørende; hvis en elev, borger, forældre eller virksomhed føler, at jeg er mere optaget af systemkrav eller egne dagsordener end modtagerens trivsel og udviklings, så opstår en "empati-vaklen". Det handler om at give modparten sin fulde, udelte opmærksomhed (Frei & Morriss, 2020).
- Logik (Troen på din faglighed): Dette vedrører den professionelles evne til at eksekvere og formidle ræsonnementer. Logik kan vakle på to måder: Enten er den faglige vurdering reelt fejlbehæftet, eller også formår den professionelle ikke at kommunikere planen forståeligt. For børn/unge med kognitive udfordringer, stressede forældre eller fagfolk er logik ofte lig med forudsigelighed og gennemsigtighed i de specialpædagogiske greb. Med andre ord: jeg har et ansvar for at overbevise dig om, at jeg er den rette til opgaven.
- Autenticitet (Troen på dit sande jeg): Mennesker er biologisk kodede til at opsnappe uoverensstemmelser mellem ord og kropssprog. Vi sanser, tolker, analysere og observere hele tiden. Hvis jeg forsøger at skjule mine følelser eller optræder bag en "professionel maske", der virker kunstig, vil man instinktivt trække sig. Autenticitet kræver overensstemmelse (kongruens) mellem det, man siger, og den man er.

Modellen er udviklet af Frances Frei, professor ved Harvard Business School, og Anne Morriss. Deres forskning er primært sammenfattet i værket Unleashed (2020) og artiklen Begin with Trust (Harvard Business Review, 2020). Modellen vandt international anerkendelse gennem Freis arbejde med kulturelle transformationer i globale virksomheder som Uber, hvor hun påviste, at systematiske tillidsbrud kunne vendes ved at adressere ledelsens manglende empati og autenticitet. Derfor bruger jeg den i mit daglige virke. I en pædagogisk kontekst flyttes fokus til den asymmetriske relation mellem professionel og klient/borger.
I kontekst af personligt udviklingsarbejde, coaching, vejled og specialpædagogik, hvor målgruppen ofte har nedsat kognitiv fleksibilitet, tilknytningsforstyrrelser eller føler sig udfordret og sårbar, fungerer Tillidstrekanten som et refleksionsværktøj. Når en relation kører fast, kan man analysere situationen ud fra de tre ben:
- Ved udadreagerende adfærd: Skyldes det en "logik-vaklen", fordi den der sidder overfor mig ikke forstår strukturen? Eller er det en "empati-vaklen", fordi du føler dig misforstået i dine behov?
- Ved isolation/angst: Her er det ofte autenticiteten eller empatien, der skal styrkes. Du har brug for at mærke en ægte fagperson, der er emotionelt tilgængelig og ærlig, før det tør indgå i læringsrummet.
Metoden gør det muligt at adskille personlige følelser fra faglig analyse. I stedet for at konstatere, at "der er ikke tillid", kan man konstatere, at "jeg har en logik-vaklen i min formidling af dagsprogrammet" (Frei & Morriss, 2020).
Det er vigtigt at anerkende, at tillid ikke handler om, hvad du gør, men om hvordan det opfattes af de mennesker man er sammen med. Det skaber en jo usikkerhed, da asymmetrisk kommunikation kan føre til en "logik-vaklen", selvom den faglige indsats objektivt set er korrekt. Desuden kan vores forskelle påvirke, hvad der opfattes som autentisk adfærd – her er jeg af den overbevisninger, at samarbejdet styrkes over tid, hvis vi giver o hen til processen.
Processerne bag
En forandring sker ikke blot fordi vi har intentionen. Den finder heller ikke sted efter vi har planlagt den. Intention og planlægning er en fremragende start- men det skal bakkes op af handling. Motivationen for at skabe en forandring, og en idé om hvordan man skal bærer sig ad, er en nødvendig start, og det kan ændrer sig undervejs. Det er ikke en lineær opadgående udviklings. Der er selvfølge fejl, tilbagefald, tvivl og forvirring. Derfor er chancen for succes større når vi gør det sammen, og vi har skabt en struktureret proces. Hertil har jeg mange værktøjer, og masser af erfaring, og viden baseret på evidens og forskning.
Til højre ser du opstarten på et forløb - det er en brøkdel af den processen - og der kan være flere processer igang på samme tid. Denne del skal man som klient aldrig stå med alene, eller have det fulde ansvar for - det er et samarbejde, for leder vejen.

Afklaring
Når man ønsker hjælp, støtte og udvikling kan man ikke springe ud i den første tilgængelige løsning man ser. Det betaler sig at vurdere situationer, identificere problemer, afdække faldgruber og sætte realistiske mål. Jeg har ofte påtaget mig komplekse forløb hvor både ADHD, ASF og angst har været involveret, samt eksterne professionelle, og medicin eller mangel på samme. Jeg starter ikke et forløb uden en forsamtale - dette er typisk en E-mail korrespondance efterfulgt af 20-30 minutter online samtale, 100% omkostningsfri), og en nøje vurdering af klientens ønsker og behov. Nogle gange er jeg den idéelle løsning, andre gange hjælper jeg klienter med et afklaringsforløb, hvor vi finder en bedre løsning hos en anden fagperson. Jeg vejleder altid til uddannede og erfarne professionelle, hvor jeg har undersøgt og gransket autorisation, uddannelse, erfaring og tilgængelighed. Derefter støtter jeg med at tage kontakt, hvis det er nødvendigt, og vores samarbejde afsluttes der. Disse typer forløb er som regel billigere og prises ved nærmere aftale, da nogle klienter har særligt svært ved dette.

For at vide mere om mål og erfaringer henviser jeg til at læse mere om mig. Her kan du blive klogere på kvalifikationer, og du er altid velkommen til at stille spørgsmål via kontakt og booking. Husk at læse det med småt - gennemsigtighed er en prioritet.
Ansvarsfraskrivelse: Ingen ydelser fra denne side, eller dets udbydere af services, foregiver at kunne garantere 100% helbredelse eller lign. Udbyderen er ikke statsautoriseret psykolog, og behandler ikke komplekse psykopatologiske lidelser og/eller sygdomme der kræver særligt medicinsk behandling eller autoriseret psykologhjælp. Hvis der er tale om alvorlig og gennemgribende, invaliderende, hjerneskade eller fysisk og psykisk udviklingsskade -eller forstyrrelse, henvises der til autoriserede specialister på området.

