Få redskaberne til at vende usikkerhed til styrke og genfind arbejdsglæden.
Slip angsten, tag jobbet...
At slippe angsten og tage et arbejde er sjældent et spørgsmål om viljestyrke alene. For mange er det en proces, der kræver systematik, gradvis eksponering og realistisk planlægning. Professionel vejledning kan her fungere som en struktureret ramme, hvor udviklingen følges metodisk, og hvor beslutningen om at tage et job ikke træffes impulsivt, men på baggrund af dokumenteret progression og øget mestring.
Første skridt er en præcis kortlægning. Hvad består angsten konkret af? Er det sociale situationer, præstationskrav, transport, uforudsigelighed, tidligere negative erfaringer eller frygt for at miste kontrol? Disse elementer specificeres og opdeles i målbare komponenter. Vi kan eksempelvis anvende skemaer, hvor angstniveau registreres på en numerisk skala før, under og efter bestemte handlinger, såsom at læse et jobopslag, sende en ansøgning, tale med en potentiel arbejdsgiver eller møde op til samtale.
Herefter opstilles trinvise delmål. I stedet for et binært mål ("tage et job" eller "ikke tage et job") arbejder vi med graduering: Informationssøgning, opdatering af CV, én ansøgning, telefonisk kontakt, virksomhedsbesøg, praktik, deltidsopstart. Hvert trin dokumenteres. Der kan føres statistik over gennemførte handlinger, varighed af eksponering, oplevet belastning og restitutionstid. Over tid visualiseres udviklingen i simple grafer eller oversigter, som tydeliggør, om angsten reduceres, stabiliseres eller kræver justeret indsats.
Samtidig udarbejdes kvalitative udviklingsbeskrivelser. Hvad fungerede i situationen? Hvilke strategier blev anvendt? Hvad udløste øget spænding? Hvordan blev den reguleret? Denne refleksive dokumentation er central, fordi angst ofte forstærkes af generalisering og negative fortolkninger. Når erfaringerne nedskrives konkret, reduceres risikoen for, at én vanskelig oplevelse overskygger faktiske fremskridt.
For personer med neurodivergens kan processen tilpasses med særlig opmærksomhed på energiforbrug, sensoriske forhold, behov for struktur og forudsigelighed. Her kan vi arbejde med belastningsprofiler, tydelige arbejdsrammer, realistiske timetal og visuelle planlægningsværktøjer. Formålet er ikke blot at "tage et job", men at tage et job under betingelser, der er bæredygtige.
En væsentlig del af arbejdet er også realitetsvurdering. Nogle gange viser den systematiske gennemgang, at angsten kan reduceres til et niveau, hvor ansættelse er hensigtsmæssig. Andre gange indikerer data, at der først bør arbejdes yderligere med stabilisering eller eventuelt inddrages andre faglige instanser. Professionel ansvarlighed indebærer at skelne mellem motiverende udfordring og uhensigtsmæssig overbelastning.
Når udviklingen følges struktureret gennem skemaer, registreringer og evalueringer, flyttes fokus fra katastrofetanker til konkret evidens: Hvad er faktisk sket? Hvad kan du allerede nu, som du ikke kunne tidligere? Beslutningen om at tage et job træffes dermed ikke på baggrund af frygt eller pres, men på baggrund af dokumenteret mestring og afklaret parathed. Målet er en gradvis bevægelse fra undgåelse til deltagelse – med faglig struktur som fundament.
Kommunikation og coaching - til jobsamtaler og performance
Hvad gør coaching så?
Hvorfor har professionelle inden for bodybuilding, basketball, fodbold, MMA, og golf, samt modeller, kunstnere, sangere og skulespillere, CEOs og andre slags topperformer brug for trænere? De er jo tit spidsen inden for deres felt, de har jo succes, hvorfor skal nogen guide eller rådgive dem? Jo, i alt sin enkelthed skal man huske, at de netop er blevet så dygtige, fordi nogen på sidelinjen har trænet dem, guidet dem, og hjulpet med at udvikle og vedligeholde deres niveau. Nogen med ekspertviden og erfaring - som har observeret dem og spottet deres svagheder, udfordringer, mangler og blinde vinkler. Det hedder jo netop blinde vinkler fordi man ikke selv kan se dem. Og de kaldes erfarne fordi de har set så mange begå de samme fejl - eller undgå dem - eller lært hvilke vaner og fremgangsmåder skaber højere chance for succes.
Kommunikation
Kommunikation er en grundlæggende menneskelig kompetence og samtidig en kompleks disciplin. Den former relationer, forventninger og muligheder – både privat og professionelt. I arbejdslivet har kommunikation en særlig betydning, fordi den ikke alene formidler information, men også signalerer identitet, værdier, motivation og samarbejdsevne. I forbindelse med jobsøgning bliver dette særligt tydeligt: Her skal man på relativt kort tid formidle kompetencer, erfaring og personlighed på en måde, der skaber tillid og relevans.
Overordnet kan man skelne mellem flere former for kommunikation. Den verbale kommunikation omfatter det talte og skrevne sprog – eksempelvis ansøgninger, CV'er og jobsamtaler. Den nonverbale kommunikation består af kropssprog, mimik, stemmeføring og fremtoning, som ofte har stor indflydelse på, hvordan budskabet opfattes. Hertil kommer den skriftlige formelle kommunikation, som følger bestemte genrer og konventioner, samt den uformelle kommunikation, der præger netværk, relationer og uformelle samtaler. Endelig spiller den strategiske kommunikation en rolle: Evnen til at tilpasse sit budskab til modtagerens behov, kontekst og forventninger.
I jobsøgningsprocesser ser man ofte, at misforståelser ikke skyldes manglende kvalifikationer, men manglende oversættelse. Mange har vanskeligt ved at omsætte erfaring til kompetencesprog, ved at afkode stillingsopslagets implicitte krav eller ved at forstå de uskrevne normer i rekrutteringskulturen. Det kan føre til afslag, som opleves personlige, selv om de i praksis handler om kommunikationsmæssig tilpasning.
En del af de mennesker, jeg samarbejder med, har tidligere oplevet skuffelse eller nederlag i denne proces. Nogle har sendt mange ansøgninger uden respons. Andre har deltaget i samtaler uden at forstå, hvad der gik galt. Når man ikke kender de kommunikative spilleregler, kan det skabe en oplevelse af svigt – både i forhold til systemet og i forhold til egne evner.
Mit arbejde på dette område handler derfor om at skabe klarhed. Det indebærer at analysere budskaber, strukturere ansøgninger, styrke bevidstheden om nonverbale signaler og arbejde med den strategiske tilpasning af kommunikationen. Formålet er ikke at konstruere en facade, men at sikre, at den enkeltes faktiske kompetencer bliver tydelige og forståelige for modtageren. Kommunikation er ikke manipulation; det er formidling med præcision. Når man forstår rammerne, øges sandsynligheden for at blive mødt på det, man reelt kan og vil.
Øvelse gør mester
Årsagen til at vi bliver gode til det vi gentager er, at kroppen og hjerne bygger forbindelser og hukommelse omkring det. Du lærer ikke at køre bil, udelukke ved at sidde til teoriundervisning og høre om mekaniske håndbremser vs. hydrauliske, eller ved at læse færdselsregler og genkende billeder af vejskilte. Det er kun én del af det store billede. Du lærer at køre bil ved at sætte dig i en bil og bruge det der er blevet snakket om, i praksis. Der hedder deklarativ viden (det du får at vide gennem snak og teori) og procedural viden (det du gør til vane og kan udføre grundet og øvelse erfaring). Dit nerve system skal opleve det, og skabe association og fornemmelse mellem teori og virkelighed. Her får vi mulighed for at forstå hvad vi snakker om og tænker, samt muligheden for at begå fejl og lave korrektion. Det har et helst særligt navn: Læring.
Dette gælder alle aspekter af livet, det er sådan mennesker er designet. Derfor er det også vigtigt, at inkorporer det mht:
- Forfatning af ansøgning og CV
- Systematisering af sendte ansøgninger
- Fremgangsmåde for feedback og besvarelse
- Simulation af situationer og interview
- Målrettet forhandling og smalltalk
- Særlige behov og ønsker
En anderledes, ekstraordinær, service: Sessioner og aftaler kan finde sted eftermiddage, aftener og weekender samt helligdage og ferier - ved nærmere aftale.
OBS! Fysiske fremmøde og forløb er afgrænset til Århus - onlineforløb kan foregå pr. ønske og mulighed, hvor helst tekniske og praktiske vilkår tillader.
Følg din udvikling
Systematisk udvikling forudsætter, at erfaringer ikke blot opleves, men analyseres og omsættes til læring. Professionel vejledning kan fungere som en strukturerende ramme, hvor progression dokumenteres, mønstre identificeres, og indsatsen justeres på et oplyst grundlag. Udvikling bliver dermed ikke et spørgsmål om subjektiv fornemmelse, men om synlige indikatorer og reflekteret praksis.
En central metode er at arbejde med operationalisering af mål. Det indebærer, at overordnede ønsker – eksempelvis "mere tryg i sociale situationer" eller "større struktur i hverdagen" – konkretiseres i observerbare delmål. Disse kan registreres i skemaform med faste parametre såsom hyppighed, intensitet, varighed eller oplevet mestring. Ved at anvende simple kvantitative registreringer (for eksempel skalaer fra 1–10, antal gennemførte handlinger eller registrering af undgåelsesadfærd) kan man over tid udarbejde overskuelige statistiske opgørelser. Det kan være grafer over angstsymptomer, oversigter over gennemførte jobsøgninger eller registrering af energiniveau i løbet af ugen.
Supplerende anvendes kvalitative udviklingsbeskrivelser. Her dokumenteres refleksioner, erfaringer og kontekstuelle faktorer, der ikke kan reduceres til tal. En struktureret udviklingslog kan eksempelvis indeholde: Hvad var situationen? Hvilken strategi blev anvendt? Hvad fungerede? Hvad bør justeres? Denne kombination af kvantitativ og kvalitativ dokumentation giver et mere validt billede af progressionen end mavefornemmelser alene.
For personer med angst kan registrering af triggere, katastrofetanker, kropslige reaktioner og eksponeringstrin skabe overblik og mindske oplevelsen af kaos. Ved at synliggøre fremskridt – selv små reduktioner i undgåelse eller intensitet – styrkes oplevelsen af mestring. For neurodivergente personer, herunder mennesker med ADHD eller autismespektrumforstyrrelser, kan visuelle strukturer, faste evalueringsintervaller og tydelige kategorier være afgørende. Her kan vi arbejde med energiregnskab, belastningsprofiler, sansemæssige faktorer, opgaveopdeling og prioriteringsmatricer. Dataene anvendes ikke som kontrol, men som støtte til selvforståelse og justering af strategier.
Statistikkerne behøver ikke være komplekse. Enkle søjlediagrammer, ugeoversigter eller procentvise opgørelser kan være tilstrækkelige til at identificere tendenser. Formålet er transparens: At gøre udvikling konkret, så beslutninger træffes på baggrund af dokumenteret erfaring frem for antagelser.
Professionel vejledning bidrager i denne proces med metodisk struktur, faglig vurdering og løbende kalibrering. Sammen kan vi identificere, hvad der reelt bør arbejdes med, hvad der allerede fungerer, og hvor indsatsen skal intensiveres eller ændres. Udvikling bliver dermed en systematisk proces frem for en tilfældig bevægelse – også for mennesker, der oplever angst, kognitiv overbelastning eller neurodivergente udfordringer. Målet er øget selvindsigt, tydelig retning og dokumenterbar progression.
For at vide mere om mål og erfaringer henviser jeg til at læse mere om mig. Her kan du blive klogere på kvalifikationer, og du er altid velkommen til at stille spørgsmål via kontakt og booking. Husk at læse det med småt - gennemsigtighed er en prioritet.
Ansvarsfraskrivelse: Ingen ydelser fra denne side, eller dets udbydere af services, foregiver at kunne garantere 100% helbredelse eller lign. Udbyderen er ikke statsautoriseret psykolog, og behandler ikke komplekse psykopatologiske lidelser og/eller sygdomme der kræver særligt medicinsk behandling eller autoriseret psykologhjælp. Hvis der er tale om alvorlig og gennemgribende, invaliderende, hjerneskade eller fysisk og psykisk udviklingsskade -eller forstyrrelse, henvises der til autoriserede specialister på området.